voksede hyacintløg
DIY, JUL

Hyacinter dyppet i stearin | voksede hyacintløg

Giv din borddækning et ekstra pift med voksede hyacintløg, som er både nemme at lave og har stor dekorativ effekt!

De har taget Instagram med storm og jeg spår, at det fortsætter – særligt op mod jul og påske.

Den høje popularitetsfaktor undrer egentlig ikke, for de er bare mega fine og dekorative i sig selv og kan både bruges i overdådige borddækninger eller som en del af helt enkle stillebens i hjemmet.

Heldigvis er de voksede hyacintløg nemme at lave. Alt projektet kræver er stearin, friske hyacintløg og smeltet stearin i din yndlingsfarve!

Sørg for at tage blomsterløgene ind, så de kan nå at blive lune inden de skal dyppes – min erfaring er nemlig, at hvis de er for kolde, sprækker stearinen.

God fornøjelse!

kaffestund med kage

De springer gerne ud efter 7-10 dage, hvis du altså køber nogle løg, hvor blomsterne kan skimtes i deres grønlige stadie.

Det skal du bruge til voksede hyacintløg

  • Stearinlys i ønsket farve
  • Hyacintløg (tulipanløg eller amaryllisløg kan også anvendes, men blomstringsgarantien er størst ved hyacinter)
  • Evt. glimmerspray el. lim + glimmer, salt eller sukker, hvis du ønsker en taktil overflade.

TIP De fleste af Kirkens Korshærs genbrugsbutikker har et skønt udvalg af farverige lys i ægte stearin til gode priser, som er særdeles velegnede til formålet. Det er disse stearinlys, som jeg har haft bedst erfaring med.

Sådan gør du, når du skal vokse hyacintløg

  • Smelt stearin over vandbad, som du fx smelter chokolade, men sørg for at skålen er dyb nok til at løgene kan dyppes heri. Der skal bruges ca. 2-3 hele lys.
  • Fjern vægerne fra den smeltede stearin med en gaffel.
  • Kog vand i elkogeren og hæld i den smeltede stearin, så stearinen flyder ovenpå vandet (så er det nemmere at dyppe hele løget uden at skulle smelte en hel masse stearin).
  • Skær forsigtigt rødderne af løget og rens dem for jord og løstsiddende skralder. Skær bunden lige, så blomsten står stabilt og jævnt, når det stilles på et bord.
  • Tør løget for vand med køkkenrulle eller viskestykke.
  • Hav bagepapir klar til at stille de dyppede løg på – TIP krøl bagepapiret og glat det ud igen, så er det meget nemmere at arbejde med.
  • Dyp så løgene forsigtigt uden at dække blomsten.
  • Dyp en masse gange til du har det ønskede lag/tykkelse/farve på løget, som du ønsker. Men lad lige hvert lag stearing størkne et øjeblik mellem (det størkner ok hurtigt).
  • Lad dem tørre helt og dekorer evt. med glimmer, salt eller sukker, hvis det ønskes.
  • Når de er klar, så giv dem evt. sprayglimmer, hvis det ønskes.

Se evt. en video her, hvor jeg viser, hvordan jeg laver dem.

voksede hyacinter

Læg pænt papir eller stof i bunden af en kurv og kom løgene heri – så har du en perfekt værtindegave.

 

vokset hyacintløg

Brug dem som en del af en festlig borddækning – her var det på nytårsbordet.

 

dyppede blomsterløg

Spray evt. med guld eller andre farver efter du har vokset dem. Husk at skærm blomsten af inden du sprayer.

 

voksede blomsterløg

Min erfaring siger mig, at amaryllis ikke blomstrer ligeså nemt som hyacinter, så klip evt. stilken af og lad blomst og løg være dekorative hver for sig.

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen