sy selv flagranke

Sy selv vimpelranke

Med denne sy-vejledning kan du nemt sy en vimpelranke

Vimpelranker er både festlige og dekorative – uanset om det er til børneværelset eller din næste fest.

Projektet er især velegnet til at få ryddet ud i reste-bunkerne, da du kan bruge mange typer stof. Så længe de er nogenlunde lette og faste, så kan du sammensætte vimpelranke af lige netop de prints og farver du vil.

Mange bruger dem som dekorativt indslag på børneværelset, fx på siden af tremmesengen eller i en vindueskarm. Du kan frit bruge din vimpelranke som du ønsker – det er ikke forbudt at lave den eksempelvis længere, kortere, mindre eller større.

God fornøjelse!

Det skal du bruge til at sy en vimpelranke

sy selv vimpelranke

  • fem forskellige slags stof (eller så mange du ønsker). Jeg har brugt stofrester fra Kokodoko Studio, Stof&Stil samt Stof2000.
  • vimpler; fire styk af i hvert print/farve, find skabelon til print her.
  • 180 cm skråbånd
  • sytråd i matchende farver

TIP har du noget stof der er lidt for tyndt, men som du gerne vil bruge, så fiksér med stryge-vlieseline på bagsiden.

Sådan syr du din vimpelranke

STEP 1 sy vimplerne sammen to og to, så du har i alt ti vimpler. Sy med 0,5 cm sømrum. Klip herefter spidsen til skråt op ad. Vend og pres.

 

sy selv vimpelranke

STEP 2 Sy en stikning rundt på vimplerne med matchende farve sytråd. Klip den lille overskydende trekant af (den der ses foroven af stikningen på billedet). Pres trekanterne forsigtigt så sømmene ligger sig pænt.

LÆS OGSÅ sy dine egne stofservietter.

 

sy selv vimpelranke

STEP 3 find ud af hvilken rækkefølge du kunne tænke dig. Du kan med fordel mikse rundt så de ligger forskelligt og sørge for at de mest fremtrædende farver og prints placeres harmonisk.

 

sy selv vimpelranke

STEP 4 fold den ene fold på skråbåndet ud og sæt vimplerne fast på skråbåndet, ret mod ret, med nåle. Sy fast i den foldede kant.

EDIT: I stedet for at sy præcis i den rillen, så sy i stedet et par millimeter udenfor rillen (altså til højre, op mod toppen af vimplerne), så er det nemmere at folde skråbåndet omkring vimplerne som ved næste step.

 

sy selv vimpelranke

STEP 5 vend og fold skråbåndet nedover vimplerne. Fold også skråbåndet i enderne udenfor vimplerne og sy hele skråbåndet sammen, så aller vimpler fæstnes og skråbåndet lukkes.

 

… og så er din vimpelranke syet færdig!

TIP brug vimpelranken som gave til kommende forældre, hæng den op på børneværelset eller brug dem som pynt til din næste fest.

 

sy selv vimpelranke

sy selv vimpelranke sy selv til børneværelset

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen