Fine syede julehjerter der er nemme at sy
En tur i restekassen og du kan lave de fineste syede julehjerter til at hænge op som julepynt – eller give som gave!
De fine ornamenter er nemme at sy, og kræver ikke andet end en rest stof og en stump bånd. Lad dem pynte på en frisk grøn gren i en stor vase eller på juletræet.
De viste hjerter er lavet af et vintage tørklæde, som jeg har stivet lidt af med en blød vlieseline. Det kan være nødvendigt hvis du falder for noget meget levende stof. Derfor er bomuld eller andet fastvævet stof at foretrække, hvis du ikke vil til at afstive selv. Båndende er fra Søstrene Grene.
God fornøjelse!
Det skal du bruge
- Stofrester
- Bånd til hank
- Fyld (bamsevat er bedst, men pladevat kan også bruges)
- Nål, tråd, saks og symaskine
Sådan gør du
STEP 1
Først klippes to hjerter samt et stykke bånd på ca. 20 cm ud. Klip et hjerte ud som du synes eller find skabelon her.
TIP hvis dit stof er meget levende, kan du fiksere med stryge-vlieseline inden du klipper ud.
STEP 2
Læg de to hjerter sammen ret mod ret og placer det foldede bånd i hjertets V, mellem de to retsider. Saml hjerterne med nåle og lad en ende være åben (her kan du lade dit bånd stikke ud som vist). Sy hele vejen rundt (tydeliggjort på næste billede med lilla).
STEP 3
Sy hele vejen rundt (markeret med lilla), men lad en åbning være.
STEP 4
Klip spidsen af bunden og klip små hak der hvor hjertet buer og i hjertets V (begge dele markeret med sort).
LÆS OGSÅ Sy stofservietter med skarpe hjørner og prof finish.
STEP 5
Vend forsigtigt hjertet ud gennem åbningen og fold spids og buer helt ud med fx falseben.
Pres hjertet fladt med strygejern. Vær obs på om bånd og stof kan tåle høj varme, så ikke noget af det smelter.
FØLG MED på Instagram her.
STEP 6
Fyld hjertet med bamsevat eller andet fyld du har, og luk åbningen med små sting i hånden.
Færdig!