sy selv sengetøj guide

Sengetøj | Sy selv sengetøj

Opgrader dit soveværelse med hjemmesyet sengetøj

Aaahh.. der findes ikke noget bedre end rent sengetøj! Endnu bedre er det, hvis man selv har syet det.

Sengetøj kan hurtigt blive en bekostelig affære – hvis man altså skal købe noget rigtig lækkert. Ved at sy det selv, kan du udover selv at vælge stoffet, også styre finish og detaljer – jeg guider dig her til hvordan du kan opnå et professionelt look til dit sengetøj.

Idé, guide, styling og fotos er udarbejdet for Stof2000, hvorfra alle metervarer er fra.

© 2020 Eva Pryds – All rights reserved.

stof2000 sengetøj

Det skal du bruge

  • 2 styk stof i målene 140 x 205 cm (efter vask)
  • 6 styk snore eller bændel á 35 cm
  • sytråd i passende farve

HUSK at købe ekstra til krymp og sømrum, samt at vaske stoffet inden klip og syning!

TIP Mål på forskellige standarddynestørrelser er:
Voksen: 135 x 200 cm
Junior: 100 x 140 cm
Baby: 70 x 100 cm

I denne guide laves bunden som det første – det gør det nemt at få en gennemarbejdet finish, og sikrer god holdbarhed i bunden af dit dynebetræk.

Sådan syr du sengetøj

sy selv sengetøj

STEP 1 Sy bunden sammen cirka 1/3 af breddens mål, fra hver side ind mod midten. Sammensy med et sømrum på 4 cm.

sy selv sengetøj

STEP 2 Pres sømmene til hver sin side. Der hvor der ikke er syet sammen, presses alligevel sømrummets bredde.

LÆS OGSÅ Sy stofservietter med skarpe hjørner og prof finish. 

sy selv sengetøj

STEP 3 Fold herefter hver søm ind mod sammensyningen, så oplægningen nu hedder 2 + 2 cm foldet.

sy selv sengetøj

STEP 4 I åbningen placeres de 6 snore med ligeligt fordelt afstand. 3 snore på hver side, overfor hinanden i par.

TIP Er din snor tyk (som her), så placer de 2 cm der er skjult under sømrummet, ved siden af snoren der ses ovenpå sømrummet.

sy selv sengetøj

STEP 5 Sy sammen med en stikning cirka 1,5 cm fra kanten. Sy evt. et par gange frem og tilbage henover snorene for ekstra holdbarhed.

sy selv sengetøj

STEP 6 Afslutningsvis kan du sy et par gange frem og tilbage, der hvor sammensyningen er. Så forstærkes åbningen i hver side.

Sådan sys betrækket sammen

  • Sy så de to stykker stof sammen ret mod ret med 1 cm sømrum.
  • Vend betrækket og pres alle kanter flade.
  • Sy med 2 cm sømrum rundt i hele kanten for at få den ekstra kant hele vejen rundt, som forbliver flad når dynen kommer i betrækket.

Så er dit betræk færdigt!

sy selv sengetøj

En tanke om “Sengetøj | Sy selv sengetøj

Lukket for kommentarer.

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen