Sy dine egne stofservietter – med professionel finish!
De kan bruges i brødkurven eller pynter fint som en del af en smuk borddækning. Som bonus er de miljøvenlige, da de kan bruges igen og igen.
Især hør eller bomuld er materialer der egner sig godt til dette projekt. Hvis du syr dem af genbrugsmaterialer, der har været vasket en del gange, så vil de suge bedre fra starten af – det kan være en fordel. Hvis du anvender nye materialer, vil de nok suge bedst efter et par vaske. God fornøjelse!
Klip et stykke stof i målene 45 x 45 cm til hver af dine servietter. De vil måle 37 x 37 cm når de er syet færdige.
Det karamel-farvede og det rosa stof er denne kvalitet fra Stof&Stil mens den grønne er en gammel vare fra Stof2000 som ikke længere kan findes online.
Sådan gør du
STEP 1 pres 1 cm ned hele vejen rundt på vrangsiden.
STEP 2 pres yderligere 3 cm (eller den bredde, du vil have din kant) ned på alle sider.
LÆS OGSÅ sådan bliver din sammensyning præcis.
STEP 3 mål herefter yderligere 3 cm (eller din bredde) ind fra dit strøgede ombuk og marker punktet med kridt. Gør dette på begge sider af hjørnet som vist på billedet.
STEP 4 forbind de to punkter med en streg.
STEP 5 sæt nåle i og gør klar til at sy langs din streg.
STEP 6 Sy langs din streg og klip det overskydende hjørne af.
STEP 7 vend arbejdet og pres hjørnet ud (evt. med et falseben eller en anden stump genstand).
STEP 8 pres så dine kanter ligger fint og fladt.
STEP 9 stik hele vejen rundt langs inderste kant på dit ombuk.
STEP 10 for fin finish kan du også lave en stikning langs den yderste kant. Hvis du fx skal sy mange, så kan du spare en masse tid ved at nøjes med den inderste stikning.
STEP 11 pres til sidst arbejdet og du er færdig!
Bind en blød knude på dem, saml dem med fint bånd eller style på anden vis som du ønsker. De er også fine som servietter i brødkurven.
Opskriften er udgivet hos Bolig Magasinets hjemmeside lige her.
God sy-fornøjelse!
Indlæg udgivet første gang 19. maj 2019.