Scrunchie med sløjfe eller scrunchie med tørklæde – et sandt sommerhit!
Fine er de, og perfekte til at pifte en kedelig hårdag op.
Denne scrunchie med sløjfe er syet ud af et par aflagte bukser – kan derfor ikke linke til stoffet. Måske har du et silke-tørklæde eller lignende der kan (gen)bruges?
Psst.. Er du helt ny indenfor syning, kan det være du skal starte med at sy en nemmere hårelastik. Jeg har lavet en ekstra udførlig guide for Stof2000 som du finder her.
Det skal du bruge
- Et tykke styk på 10 x 55 cm (selve hårelastikken)
- 2 stykker stof på 7 x 35 cm (afrund enderne med en blød spids, det er selve sløjfen)
- Elastik cirka 24 cm
SE I ØVRIGT alle syguides her.
Sådan sys sløjfen
STEP 1 Sy de to stykker stof sammen som skal danne sløjfen. Lad en åbning være midt på den ene langside.
STEP 2 Vend ud gennem åbningen på den ene side. Pres flad og stik hele vejen rundt langs kanten. På den måde lukkes åbningen med denne stikning. Lad nu denne del ligge lidt, mens du syr scrunchien.
LÆS OGSÅ Sy stofservietter med skarpe hjørner og prof finish.
Sådan sys selve din scrunchie med sløjfe
STEP 3 Sy det lange stykke stof sammen på den korte led. Split sømmen og pres sømrum fladt til hver side.
STEP 4 Vend så sømrummet vender ned mod bordet. Fold så først det ene lag og herefter det andet lag henover.
STEP 5 Saml det nederste lag rundt om det du netop har foldet.
LÆS OGSÅ Sy stofservietter med skarpe hjørner og prof finish.
STEP 6 Sy så langs kanten uden at ramme “pølsen” der ligger inde mellem lagene. Lad en åbning på cirka 5 cm være til at vende i. Denne åbning skal din sløjfe fæstnes i, så der skal være plads til denne.
STEP 7 Vend arbejdet ud gennem åbningen og før din elastik igennem.
STEP 8 Bind en knude på elastikken.
STEP 9 Fold sløjfen på midten og før enden ind i åbningen du vendte elastikken gennem. Fæstn alle lagene med nåle og sørg for at alle lag er med.
STEP 10 Luk åbningen ved at sy en stikning langs kanten der går gennem alle lag.
STEP 11 Bind to knuder der danner sløjfe omkring elastikken.
FÆRDIG!