julepynt diy christmas
DIY, JUL

Julepynt | DIY guirlander

Pynt vinduet med et svævende miks af små, men lange guirlander

De få timer der er skønt lysindfald i julemåneden, kan man ligeså godt fejre det med skøn julepynt der både kan nydes inde- og udefra – her får du min(e) guide(s).

Men jeg misunder samtidig lidt jer, der har vinduer med hasper og kroge, de er nemlig ret gode til at hænge julepynt op i – sådan nogle vinduer har jeg ikke…

I stedet har jeg fundet på at lave en anden type julepynt til vinduet i år.

Jeg har forsøgt mig med mini-guirlander, der hænger let og svævende i vinduet.

Det blevt til fem forskellige som har fået hver sin guide herunder.

I princippet kan du fuldstændig selv bestemme hvad du bruger eller hvilke motiver du sammensætter.

For at udtrykket bliver let, så sørg for at tingene ikke bliver alt for store – så får du et enkelt og fint udtryk.

God fornøjelse!

 


Den spiselige: popkorn

… og måske også den nemmeste.

julepynt popkorn guirlande

Du skal bruge
  • sytråd + nål
  • poppede popkorn

Tråd en stærk sytråd og før en popkorn på ad gangen.

Easy as that!

julepynt popkorn guirlande

 


Den med lyd: bjælder

bjælder julepynt guirlande

Du skal bruge
  • tyndt knyttegarn (eller andet lidt stærk tråd tykkere end sytråd)
  • bjælder, jeg endte med at bruge i alt 20 styk af disse fra Panduro

Bjælderne fordeles med jævne mellemrum på snoren.

I starten puttede jeg flere bjælder på ad gangen, men fandt ud af at det var klart nemmest at føre én bjælde på snoren, bind knude, en bjælde mere på, bind knude osv.

LÆS OGSÅ DIY grankogler.

bjælder guirlande julepynt diy christmas

 


Den festlige: vimpler

guirlande vimpler vimpelranke julepynt

Du skal bruge
  • tyndt knyttegarn (eller andet lidt stærk tråd tykkere end sytråd)
  • papir med et flot mønster, jeg brugte bogbinderpapir fra Tutein & Koch, men karton, gavepapir, tapetrester eller lign. kan også bruges
  • saks
  • limstift
  • trekant-skabelon; 4 cm bred, 5 cm høj

Fold dit papir, placer skabelonen så den foldede del er øverst og klip dine vimpler ud.

Lim vimplerne fast omkring snoren en ad gangen.

vimpler julepynt

 


Den naturlige: mini-grankogler

grankogler guirlande

Du skal bruge
  • mini grankogler – hold øje på kirkegårde eller i skoven
  • tyndt knyttegarn (eller andet lidt stærk tråd tykkere end sytråd)
  • tynd ståltråd
  • tang (eller saks) til ståltråden

Først laves et lille vedhæng på hver enkelt grankogle med ståltråd. Det gøres ved at klippe en del ståltråd på cirka 8-10 cm. Denne vikles et par gange omkring toppen. Bagefter snoes enderne sammen så der dannes en lille løkke. Klip overskydende ståltråd af.

Når du har lavet en del af disse, føres én grankogle på snoren gennem vedhænget, og fæstnes så ved at binde en knude på snoren. Gentag med det efterfølgende grankogler; en ad gangen.

LÆS OGSÅ De fineste syede julehjerter.

grankogler guirlande

 


Den der dufter skønt: stjerneanis

stjerneanis diy christmas

Du skal bruge
  • stjerneanis – de pæneste (og hele) af slagsen fra eksempelvis 1-2 poser af dem fra Søstrene Grene
  • tynd ståltråd
  • tang (eller saks) til ståltråden

Rul lidt af ståltråden ud, men undlad at klippe det af endnu. I stedet vikles der ståltråd omkring den første stjerne. Når der er viklet et par gange, så lad enderne mødes og sno et par gange rundt. Herefter vikles der omkring den næste stjerne lidt længere oppe af ståltråden. Fordel stjernerne med cirka 3-5 cm.

Sættes de for tæt bliver guirlanden kluntet og svær at arbejde med (stjernerne knækker let). Arbejd forsigtigt med dem, så de pæne du lige har sorteret ikke knækker.

Hæng til sidst dine guirlander op i vinduet, fæstnes med varierende højder.

juleguirlande diy christmas

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen