hækleopskrift på net

Hækleopskrift på net

Strandnet, handlenet, shopper – kært barn har mange navne og man kan altid bruge ét mere!

Opskriften du får her er nem at gå til, det er et hyggeligt projekt at have med på farten og så går det rimelig hurtigt

Med andre ord, se bare at få fundet hæklenålen frem og få sat gang i projekt hæklet indkøbsnet.

 

Idé, guide, styling og fotos er udarbejdet for Stof2000, hvorfra alle metervarer er fra.

© 2020 Eva Pryds – All rights reserved.

Det skal du bruge til at lave et hæklet net
  • 5 nøgler bomuldsgarn 4/8, her er brugt denne
  • hæklenål str. 4,5
  • evt. omgangsmarkører (eller en stump garn i en anden farve til samme formål)
Anvendte forkortelser i hækleopskriften
  • lm = luftmasker
  • fm = fastmasker
  • h.stgm = halve stangmasker
  • stgm = stangmasker
  • km = kædemasker
  • *xx* = xx gentages
Der hækles i to tråde!

Vær i øvrigt opmærksom på at nettet giver sig/strækker sig i brug, så det vil blive længere efter brug end når det lige er hæklet færdigt.

Lav det evt. kortere end anbefalet i opskriften hvis du ikke ønsker det skal være så aflangt/højt.

God fornøjelse!

LÆS OGSÅ Hækleopskrift på citron.

crochet shopper hækleopskrift net

Først hækles bunden
  • Slå 40 lm + 1 lm at vende på op
  • 3 fm i 2. m fra nålen, herefter fm rækken ud
  • 3 fm i rækkens sidste maske, herefter fm rækken ud
  • 2 fm i hver af de tre masker for enden, herefter fm rækken ud
  • 2 fm i hver af de tre masker for enden, herefter fm rækken ud
  • For enden: *1 fm, 2 fm i samme m*, gentag i alt 3 gange. Fm rækken ud
  • For enden: *1 fm, 2 fm i samme m*, gentag i alt 3 gange. Fm rækken ud
  • For enden: *2 fm i samme fm, 1 fm*, gentag i alt 5 gange. Fm rækken ud
  • For enden: *2 fm i samme fm, 1 fm*, gentag i alt 5 gange. Fm rækken ud
Så hækles selve mønsteret
  • Start næste omgang med 1 h.stgm hvorefter der hækles 2 omgange med stangmasker. Afslut 2. omg stgm med 1 h.stgm
  • Start næste omgang med *1 fm, 1 lm, spring 1 m over*
  • I de efterfølgende omgange hækles *1 fm omkring forrige rundes lm, 2 lm*. Gentag til du har cirka 44 omgange med dette mønster
  • Hækl 1 omg med *1 fm i mellemrummet, 1 fm i hver fm*.
  • Hækl yderligere 2 omg fm
Nu hækles top og hanke
  • Find to punkter på hver side af nettet cirka 1/3 del inde. I midten bør være cirka 20-22 masker. mellem de to punkter.
  • Hækl fm hen til første punk, så 80 lm som fæstnes med 1 fm  ved næste markering (springer de cirka 20-22 masker over). Gentag på modsatte side.
  • Hækl *1 fm i hver m* i 3 omgange. Bemærk at der i den første omg hækles fm i hver luftmaske.
  • Hækl så en omgang km for at danne den øverste afsluttende kant.
  • Bagefter hækles km rundt i ”hullet” ved hver hank.

Så er nettet færdigt!

hæklet strandnet

Nu hækles top og hanke Find to punkter på hver side af nettet cirka 1/3 del inde. I midten bør være cirka 20-22 masker. mellem de to punkter. Hækl fm hen til første punk, så 80 lm som fæstnes med 1 fm ved næste markering (springer de cirka 20-22 masker over). Gentag på modsatte side. Hækl *1 fm i hver m* i 3 omgange. Bemærk at der i den første omg hækles fm i hver luftmaske. Hækl så en omgang km for at danne den øverste afsluttende kant. Bagefter hækles km rundt i ”hullet” ved hver hank. Så er nettet færdigt!

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen