Kranse er ikke kun forbeholdt juletiden og hoveddøre på huse – i år har jeg kreeret en efterårskrans til altanen, som kan pryde mit uderum i mange måneder. Her får du en guide, så du kan skabe lignende dekoration.
Noget af det fineste er blomsterkranse, og det er faktisk ret hyggeligt at lave dem selv.
Til denne krans har jeg brugt eucalyptusgrene og mandstro, som er købt hos Plantorama, mens de gule Rejnfan er hapset i grøftekanten, mens de endnu var helt klare og gule.
Idé, guide, styling og fotos er udarbejdet af mig for Plantorama, hvor udvalgte produkter er fra (disse er modtaget i gave).
© 2021 Eva Pryds – All rights reserved.
Det skal du bruge til at lave blomsterkransen
- Blomstertråd Ø 0,3 mm
- Bindetråd Ø 2 mm
- Grensaks, saks og knivtang
- Friske grene: Eukalyptus, Eryngium (Mandstro) og Rejnfan
TIP Som alternativ til Rejnfan kan trommestik-stilke bruges i stedet for, da de også er gule og tørrer smukt.
Sådan laver du din eucalyptus krans
STEP 1 Form en ring på cirka 20-22 cm i diameter af bindetråden (den tykke). Lad omkring 4-5 omgange udgøre kransens tykkelse. Fæstn gerne med mindre stumper af ståltråden, så trådene holdes nogenlunde samlet.
STEP 2 Brug de største eukalyptusgrene til at skabe en bund for kransen: Sæt dem fast på ringen, evt. med hjælp fra ekstra ståltråd.
STEP 3 Herefter laves små buske af mindre Eucalyptusgrene, Mandstro og Rejnfan, hvor de to blomstertyper er renset for grønne blade. Saml med tynd ståltråd.
Så er din eucalyptus krans færdig og klar til at blive hængt op.
Giv den evt. vand med en forstøver i starten, men lad den ellers tørre fint ind.
LÆS OGSÅ Bind din egen blomsterbuket.