blomsterbinding brudebuket
DIY

Bind din egen blomsterbuket

Sæt dit personlige præg på en blomsterbuket til en vigtig lejlighed, en nær bekendt eller bare fordi…

Kun få timer før jeg blev gift med min (daværende) kæreste, sprang jeg ud i at binde en brudebuket. Jeg havde købt blomsterne dagen før, men ventede med at sammensætte buketten til kort tid før den skulle bruges.

Heldigvis blev min lille buket rigtig fin og derfor tænkte jeg at dele mine erfaringer med jer. Det skal lige siges, at jeg på ingen måde er professionel blomsterbinder og måske gør jeg tingene helt mærkeligt ifølge fagfolk. Men min lille buket fungerede til perfektion på dagen og holdte sig frisk i lidt over en uge efterfølgende.

Du skal bruge
  • Blomster af forskellig art; jeg brugte hvide orkideer (købt som tre-stilks-orkideer i Føtex), eucalyptus-grene samt staticer i lilla og lyserød.
  • En grensaks eller en køkkensaks
  • Elastikker (jeg endte med at bruge en enkelt lille, men bred køkkenelastik)
  • Bånd til at dække elastik og lave håndtag (samt evt. ekstra sløjfe eller lign. til pynt)
  • En vase/glas med vand til efterfølgende at sætte buketten i, så den kan holde sig frisk.
  • Stærke hænder (det kræver lidt at holde længe om bukettens håndtag mens du laver den)

STEP 1 Til at starte med, deler du blomsterne op i hver sin art og skraber bunden af hver gren fri for blade og mindre grene:

TIP tænk i tre eller fem som omdrejningspunkt. Altså fx tre main flowers (jeg valgte tre orkidé-grene), tre eller fem forskellige slags blomster osv. Uens tal virker (paradoksalt nok) mere harmoniske end lige tal.

STEP 2 Herefter vælger du to grene og starter med at lægge dem over hinanden som et kryds:

blomster binding buket

STEP 3 Tilføj så en tredje gren, til højre for den forrige gren.

blomster binding buket

LÆS OGSÅ Ikea hack – lav dit eget puslebord.

STEP 4 Fortsæt med at tilføje grene rundt til højre. Jeg startede med de tre orkidégrene, men eksperimentér med hvilke du vil starte med for at opnå det udtryk du ønsker.

blomster binding buket

STEP 5 På den måde danner bunden af grenene et drej som senere bliver “håndtag” på buketten. Fortsæt til du synes din buket er fin og klip grenene til i længden (evt. også lidt undervejs).

TIP Du kan vælge blomster der kan tørres efter brug, så holder din buket længere. Eucalyptus, staticer, roser, brudeslør og mange andre kan godt tørres, mens fx orkideer fungerer bedst friske.

blomster binding brudebuket

STEP 6 For at holde på buketten, brugte jeg et lille stykke af det velourbånd jeg gerne ville ende med at pynte med, til at holde sammen på buketten. Jeg ved, at man kan få noget specielt grønt floratape til netop dette, men det havde jeg desværre ikke mulighed for at afprøve (ahem, sådan er det når man binder et par timer før…).

blomsterbinding brudebuket
STEP 7 Sæt herefter buketten i vand til den skal bruges. Her kan man i øvrigt ane en ekstra elastik jeg gav grenene i bunden for at holde sammen på buketten…

blomsterbinding brudebuket

STEP 8 Kort tid inden vielsen, fjernede jeg den gule ekstra elastik og bandt et længere stykke velourbånd omkring bunden af buketten og fæstnede med knappenåle ind i grenene og buketten var klar til at blive transporteret i cykelkurven ind til Rådhuset.

blomsterbinding brudebuket

 

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen